Regler for Folketællingen paa Landet i Danmark den 1ste Februar 1845
1. Tællingen tager sin Begyndelse den 1ste Februar 1845, og fortsættes saavidt muligt uafbrudt hver følgende Søgnedag indtil den er fuldendt.
2. Enhver Sognepræst lader Tællingen iværksætte sogneviis ved Hielp af Skolelærerne, der hver for sit Skoledistrict har at foretage Optællingen. Hører Skoledistrictet under forskiellige Sogne, har Skolelæreren at foretage Optegningen særlig for den Deel af Districtet, der hører under hvert Sogn. I Tilfælde af en Skolelærers Sygdom, kan Sognepræsten overdrage en af de andre Skolelærere, tillige at foretage Tællingen i den Førstes District. Hvor et District er henlagt til en Kiøbstædkirke, uden at høre til Byens eller dens Forstæders Grund, foranstalter Sognepræsten for den vedkommende Kiøbstædkirke Optællingen i et saadant Landdistrict, som om dette var et særskilt Sogn.
3. Tællingen foretages gaard- og huusviis, ligesom Stederne ligge beqvemmest ved hverandre; kun at ingen Beboelses-Leilighed forbigaaes.
4. Overensstemmende med det hostrykte Schema opskrive Skolelærerne paa det dem meddeelte Papir i de derpaa trykte Ribriker først Antallet af de Familier, der findes i hver Gaard, hvert Huus eller hver Beboelses-Leilighed, hvorved er at mærke, at ved Familier forstaaes her det samme som Huusholdninger, saa at de der høre til een Huusholdning regnes som een Familie. Aftægtsfolk, Indsiddere og andre i et Huus bosatte ansees altsaa ikke som særegne Familier, naar de er føre særskilt Huusholdning, men søge Bord hos Andre. Dernæst optegnes alle de Personer, som findes i Gaarden, Huset eller Beboelses-Leiligheden, nemlig deres Navn, Alder, om de ere gifte, ugifte, Enkemænd eller Enker, deres Fødested, samt deres Titel, Embede, Forretning, Haandværk, Næringsvei, Stilling i Familien, eller hvad de leve af. Adskilte Ægtefolk opføres som Enkemænd eller Enker, om end Skilsmissen blot er fra Bord og Seng. Har nogen flere forskellige Næringsveie, anføres han under den, som han opgiver for den vigtigste hvoraf han lever. Ved Huusmænd og Inderster maa saaledes stedse tillige anføres, hvoraf de fornemmeligen leve, f. Ex. som Dagleiere, Vævere, Hjulmænd o. desl. Forsaavidt Nogen findes at være Forstanden berøvet, fiollet eller afsindig, anbringes en Streg i den dertil bestemte Rubrik og Sygdommens Varighed angives hvorhos, for Tydeligheds Skyld, Navnet understreges. Det bemærkes, at kun de som have varig Mangel paa Forstanden, bliver at anføre, hvorimod de som tilfældigviis i en hidsig Sygdom kunne tale i Vildelse ikke betragtes som Afsindige.
5. Under Tællingen regnes enhver til den Gaard eller det Huus, hvori han opholder sig om Natten. Alle, saavel Indlændinge som Udlændinge, medtages, af hvad Stand, Kiøn og Alder de ere, og hvad enten de høre til Familien eller ikke, naar de kun ei have deres faste Hiem et andet Sted i Danmark. Militaire, som have haft Qvarteer i Sognet, blive altsaa og at optegne blandt Beboerne af den Gaard eller det Huus, hvori de ere indqvarterede. Naard en Person, som sædvanligen har sit Hiem i et Huus, er fraværende i Besøg, Forretninger eller deslige, enten i Landet eller udenlands, med det Fortsæt at komme tilbage, f. Ex. om han er tilsøes, tælles han, som henhørende til det Huus, hvorfra han er bortreist, og til hvilket han antages at ville komme tilbage. Har han derimod taget stadigt Ophold endetsteds i Danmark, f. Ex. som Discipel ved en Skole eller Studerende ved Universitetet, som Soldat i stadig Garnisonstieneste, eller som Tyende, og deslige, da tælles han alene paa det Sted, hvor han saaledes har taget Bopæl. De som hensidde i Strafanstalter eller Arrester tælles alene paa disse sidste Steder og ikke som hørende til de Huse, hvorfra de ere bortførte.
6. Det løbende og ikke det fyldte Alders-Aar anføres, f. Ex. ved nyfødte Børn skrives 1, og ved den, som er i sit 26de Aar 26 og ei 25.
7. Børn, som fødes efter den 1ste Februar 1845, men førend Tællingen endnu er fuldendt, ansees som ufødte og tælles ikke, hvorimod de Personer, som maatte døe i det Tidsrum fra Tællingens Begyndelse indtil den er fuldendt, tælles som Levende, paa det at af den hele Optælling kan erfares Folkemængdens virkelige Tilstand på den bestemte Dag.
8. Ligesom Sognepræsten meddeler enhver Skolelærer et Eksemplar af de her fremsatte Regler for Folketællingen med det vedtrykte Schema og saamange Blanquet-Ark til Listernes Forfattelse, som ansees fornødent, saaledes vilde Sognepræsten ligeledes have at give ham al den videre Veiledning, som maatte behøves, og isærdeleshed indskærpe ham, at iagttage den største Nøiagtighed og, hvor det giøres fornødent, betyde Vedkommende, at der, da Hensigten alene er, at tilveiebringe en fuldstændig Oversigt over Statens Befolkning og dens forskellige Bestanddele, ikke er mindste Grund til nogen Tilbageholdenhed. Naar i et Sogn er beliggende en Hovedgaard, kan Sognepræsten, forsaavidt han finder det passende, modtage fra Eieren eller Bestyreren, som da først giøres bekiendt med nærværende Regler og Schemaet, en Optegnelse under hans Hand paa de rubricerede Blanquet-Ark over samtlige Personer i de egentlige Hovedgaards-Bygninger, med de øvrige oplysninger, som i Schemaet ere forlangte, og overlades det da til Sognepræstens Bedømmelse, hvorvidt saadan Optegnelse kan træde i den sædvanlige Optællings Sted, dog at det nøie paases, at intet huus derved forbigaaes, eller dets Beboere tælles 2 Gange. Paa samme Maade forholdes der, saafremt der i et Sogn skulde være nogen militair Kaserne eller anden offentlig Bygning, hvor Optælling ved Skolelæreren findes mindre hensigtsmæssig, og Optegnelsen derfor maa skee af den, der har Bygningen under sin Bestyrelse. Samtlige Optællings-Lister, der underskrives af de Mænd, som have forfattet samme, sammenhæftes for hvert Sogn og modtages af Sognepræsten.