Ranestedet

Varpelev Bygade 9

Af Jytte Sørensen, Lokalhistorisk Arkiv for Vallø kommune, Marts 1989.

En af de ting, der gør Varpelev så spændende, er de mange spor fra fortiden, der stadig kan findes, ikke alene i jorden, men også ovenpå jorden.

Udskiftningskortets opmålinger fra 1799 kan fx nemt genkendes i et nutidigt matrikelkort. På begge kort kan ses den grund - skråt over for kirken - der i dag hedder Bygaden 9. På det gamle kort ses 5 forskellige bygninger, i dag ligger på den oprindelige plads kun et lille hus med gavlen ud mod vejen.

Netop dette hus er der pt. en del lokal interesse om, og Lokalhistorisk Arkiv er blevet opfordret til at samle og redigere de umiddelbart tilgængelige kildeoplysninger. Hverken tiden eller hæftets omfang har tilladt en dybere granskning i denne omgang, men det har været et morsomt arbejde, der som sædvanlig efterlader en med flere spørgsmål, end da man begyndte.

"Men det er just det fornøjelige!"

Bygaden 9, Varpelev 1985-?

Vallø kommune har i 1985 købt ejendommen, og det er hensigten, at der af hensyn til kirkebesøg skal indrettes nogle parkeringspladser på grunden ud mod vejen. Resten af grunden og huset har der været interesse for - og ønske om - at bruge i kulturelle og sociale sammenhænge.

En arbejdsgruppe blev nedsat og den indstillede til kommunalbestyrelsen:

at der blev etableret en selvstændig institution til varetagelse af ejendommen.
at kommunalbestyrelsen fortsatte vedligeholdelsen - på nuværende niveau - indtil den selvejende institution har midler til at overtage vedligeholdelsen.
at kommunalbestyrelsen overdrog ejendommen til den selvejende instsitution, hvis det lykkedes for denne at skaffe midler til fortsat drift og pleje.

Hvilket blev vedtaget den 14. december 1988.

Gård nr. 13 i 1799

I 1793 købte Jakob B. Scavenius Gjorslev, Klintholm m.fl. Han begyndte straks systematisk at opkøbe/tilbagekøbe de arvefæstebreve, som den tidligere godsejer Chr. Lindencrone havde udstedt til alle sine fæstere (til Varpelev i 1769), og som var til stor senere fordel for dem.

Agronom S.P. Jensen skriver:

"I januar 1799. altså kort før udskiftningen, købte Scavenius ved kontrakt gård nr. 13 af den velstående Jørgen Hansen. Han havde allerede som 19-årig overtaget gården efter sin far, og han havde aldrig haft gæld til godsejeren. Han var ikke særlig gammel, men måske svagelig, han døde allerede i 1802.

Det ses af udskiftningskortet. at der var store bygninger til denne gård, og det fremgår også af folketællingen, at der boede 3 inderstefamilier foruden ejerens egen familie. Det har særlig interesse, fordi det nuværende hus, Bygaden 9 i matr.nr. 25a sandsynligvis er en rest af denne gård."

"Smedehuset" 1778

S.P. Jensen fortsætter:

"Det fremgår af et fæstebrev, at Jørgen Hansen i 1778 fik tilladelse til at bygge et hus på 7-8 fag indrettet til smedehus mod bestandig at udleje det til en person, som skulle være smed for byen. Husafgiften måtte han selv beholde, men han skulle svare grundskat og holde huset vedlige. I folketællingen 1787 ses, at den sidste familie nævnt under gården betregnes som inderste og smed.

Det fremgår af senere jordbøger, at denne jordlod ved udskiftningen blev delt, således at halvdelen af jorden blev til halvgården mtr.nr. 8, senere kaldet Kiddegård, det øvrige blev udlagt som 3 huslodder mellem skolelodden og vejen til Hellested. Jørgen Hansens enke havde ret til at blive boende på den gamle gård og havde tillige i fæste den første huslod på ca. 4 td. land. Det fremgår at den nye matrikel (1810-12), at Jørgen Hansens enke har i fæste nye matrikel nr. 25, som består af A: ca. 4½ tdl., nemlig lodden bag skolen, samt B på godt 9000 alen, hvilket må være den gamle gårdsplads til gård nr. 13."

(I dag er sidstnævnte mtr. 25a og lodden mtr. 25b, se i øvrigt kortet udarbejdet af S.P. Jensen nedenfor).

Fæstere på mtr. 25, Familien Madsen

Efter Jørgen Hansens enke, Margrethe Pedersdatter overtages fæstet af hus og jordlod af:

Søren Madsen (f. 1783 - d. 1851)
Kirsten Hansdatter (f. 1785 - d. 1836)

og dernæst af sønnen, der bliver gift i 1841:

Hans Sørensen (f. 1814 - d. ? [efter 1870])
Margrethe Bondesdatter (f. 1816 - d. 1886)

S.P. Jensen beretter:

"... Søren Madsen havde i mange år fæste på huset mtr.nr. 25 og den tillagte jordlod. Hans søn Hans Sørensen fik fæste efter faderen. Han var soldat i 3-årskrigen, indkaldt i 1849 - hvor han nogle måneder var krigsfange i Rendsborg - og igen i 1850. Der foreligger en ret omfattende brevveksling mellem ham og hustruen, Margrete Bondesdatter fra Strøby. Især hendes breve - af hvilke nogle er skrevet af lærer Dahl - fortæller om en husmandskones besvær med at få hjælp til at passe den lille jordlod - 4-5 tdl. - og om de 2 køers og grisens trivsel."

Originalbrevene befinder sig på Lokalhistorisk Arkiv. Brevene er 1989 udgivet i en bog af Jytte Sørensen: Kjerre Konne. Soldaterbreve 1848-51. Varpelev. Bogen kan købes på Lokalhistorisk Arkiv, Bredgade 1, 4562 Hårlev, tlf. 5628 7090

Husmandsfamilien under 3-års-krigen

Bissens statue af den sejrende landsoldat, der står i Fredericia. Virkeligheden for landsoldaten var ofte en anden, som fx Hans Sørensen beskriver sit fangenskab i Rendsborg i 1849:

"... og det var ogsaa et rigti Pinnested og være i for der fik vi ikke andet en ... og vigger i stedet for Ærter og en ½ pot siropvand i stædet for Øl of et 4 pund Brød ver fjerde Dag og Natte Leiet var som Sviins paa Sjelland og naar vi skulle vaske vore skjorter saa blev der sat en Bal Vand end i Kjerken der og der var vi 1138 Mand. Saa en ver kan tro .. saa vi var Ferdig at blive utoy af Møi og Skit og laae på Halem om Naten ... mange blev Syge og Fnattige men jeg var dov Fri for det men jeg Døite Nok i det Piinested i ligevel"

Hans Sørensen bliver sammen med andre danske fanger "byttet" efter nogle måneders forløb, men i 1850 bliver han indkaldt igen til tjeneste først i København. Lærer Dahl skriver for konen den 1. august 1850: (her i uddrag)

Kjere Mand!
... Jeg er ved Helsen, og Din gamle Fader er ved det Gamle. Nu har jeg dog fået Høet samlet og unge Hans Jensen har været så god at kjøre det hjem. Paa Løverdag kommer begge mine brødre for at kjøre vores Gjøning ud. Paa Søndag troer jeg sikkert at vores Byg kan meijes, det vil sige den 6rådige hvis jeg kan faa en Mand.
Hermed følger lidt Smør, en Ost, og et stykke Flesk. Det Tøi som Du hjemsendte med Hønsekræmmeren at bytte har jeg bekommet.
Din Reise fra Banegaarden til Kjøbenhavn var nok besværlig ved at gaae i saadan Varme med saadanne Fødder der sveder saa voldsomt ...
Din ømme og hengivne Veninde og Kone Margrethe Bondesd

(16. juni 1850):
Til
Soldat Hans Sørrensen Warpeløv
Bedes aflæges i Kjelderen hos
Lars Nielsen i Westergade Kjøbenhavn

Under Egen Haand indlagt 2 rd. Sølv

Gode Ven.
Dise Indlagte Penge. Siger To Rigsbangdaler Sølv Motager du fra Varpeløv Mænd og Karle da vi haver veret Ennig om at sammen skjøde dem til Eder som er bortdragne og Udkommanderet til Tjennesten og maa stride for Land og Rige medens vi dog har været så Lykelig i nu at forblive i vore Kjære Jem i Fred og Roe, Saa kundevi ikke andet uden at sende Eder en liden Gave Til en opmundring at i kan see at vi ikke har glemdt Eder i Faren stund det er jo ikke alle der har givet her i Byen men det er dem som har havt Sind og Hjertelag til det.
Du bedes at skrive her til Byen naar du motager dette Brev og saa Hilses du fra os alle i Varpeløv.

Samlige Karle R I Lang og Rasmus Hansen

Ejere af matr. nr. 25a Familien Dahl

I 1902 sælger J.F. Scavenius matr. nr. 25a til Hans Niels Peder Dahl. Efter dennes død i 1969 overtager sønnen, Axel Peder Dahl, huset som han ejer til sin død i 1985, hvor arvingerne sælger til Vallø kommune.

Fundet

I slutningen af 1928 graver Peder Dahl i den vestlige del af sin have. Her støder han på sten og begynder en udgravning af fundamentet til et større hus. Nationalmuseet bliver underrettet, og efter et besøg beslutter museet at fortsætte udgravningen i foråret 1929.

Varpelevgård ca. 1250 - senest 1400

I 12-1300 tallet findes på Stevns adskillige hovedgårde, og Peder Dahls fund viser sig at være resterne af sådan et middelalderligt stormandshus.

I Nationalmuseets optegnelser fra december 1928 står der i uddrag:

"... Husmand Dahl har ... udgravet murene af et ca. 9 m. langt, 7,60 m. bredt af røde munkesten, samt hugne i kridtsten. i kalk opmuret hus. som har længdeakse i øst-vest og hviler på en solid grund af store kampesten.

Murene er i middelalderligt skifte og opført som kassemur med en tykkelse af 70-75 cm. Medens ydermuren på de fremgravede partier kun er bevarede i 3-4 skifter over grundstenene, er indermurene ved det sydvestre hjørne 8 skifter høj ... En sengotisk dolk, som er fundet i kælderen, medtages til museet. I fyldlagene ses tydelige brandlag."

"Ved den i foråret 1929 fortsatte udgravning afdækkedes hele omkredsen af det 4sidede kælderrum. Ved det sydvestre hjørne sad rester af 2 murede vægpiller, som uden tvivl har tjent som støtte for en i stokværket ovenover anbragt kamin.

I kælderrummets nordøstre hjørne fandtes en døråbning med et mellem karmene anbragt dørtrin af kridtstensplader og mellem de 2 af røde munkesten opførte vange sad en trappe med 9 af kridtsten murede trin. Formodentlig har denne kælderopgang udmundet i en mod østgavlen opført bindingsværkslænge, hvoraf der ved prøvegravninger fandtes enkelte store syldsten af kamp... Forholdene tillod ikke en nærmere undersøgelse her."

Af fund indbringes en gotisk jernspore, en uldsaks af jern, en lang jernsyl samt lerkarskår fra 1300-tallet. Senere findes og indleveres nogle mønter.

Varpelevgårds ejere

Store dele af de stevnske bøndergårde - og der i blandt Varpelevgård - ejedes i 12-1300-tallet af den mægtige Raneslægt, hvoraf den mest kendte nok er Rane Jonsen, der ejede Gjorslev og som i 1294 blev henrettet for medskyld i mordet på kong Erik Glipping.

I Varpelev kirke findes i korets nordlige væg en gravsten fra omkring år 1300. Den er sat over hr Herlug Ranisen og hans sønner Peder Herlugsen gift med fru Ketilløgh og kammermester Niels Herlugsen med fru Cecilie. De nævnte medlemmer af Raneslægten har sikkert ejet hovedgården i Varpelev. Stenen lå oprindelig i gulvet over gravene, senere blev den delvis dækket af stole, indtil man i 1758 fik stenen placeret på sin nuværende plads.

I løbet af 1300-tallet uddør Rane-slægten. I samme tidsrum forsvinder de små hovedgårde i landsbyerne eller ligger øde hen. Varpelevgården nedbrænder engang i årene 1350-1400 og den nævnes ikke mere.

Magten samles hos nogle få adelsslægter og/eller kirken. Således er det Roskildebispen Peder Jensen Lodehat, der omkring 1400 opfører og ejer borgen Gjorslev med jordtilligender og der imellem det meste af Varpelev. Sandsynligvis har han også stået bag udvidelsen af Varpelev kirke på omkring samme tid.

Erik Dahl, søn af Peder Dahl, fortæller i februar 1989:

Min farfar, møller Mads Christian Dahl, fik den idé, at en af Varpelevgårdens kampesten skulle sættes som gravsten på hans far, lærer Hans Hansen Dahls grav fra 1854. Jeg kan tydeligt huske, hvordan min far og farfar sled med at anbringe stokke under stenen for på den måde at få den op på kirkegården, hvor den stadig er.

De andre kampesten fandt min far også anvendelse for. Han gravede dem op, borede huller og sprængte dem i stykker med sortkrudt eller ved hjælp af trækiler og vand. Så havde han en arbejdsmand til at slå stykkerne i skærver. De fleste veje i Varpelev er grundforbedrede med disse skærver.

Erik Dahl slutter: "Jeg var en 9-10 års dreng, da udgravningen, som jeg deltog i, fandt sted. Under gravearbejdet fandt jeg nede i kælderen en fin lille håndkværn. Overdelen var hel, mens halvdelen af underdelen manglede, selvom vi ledte grundigt. Man kan tydeligt se, hvordan den har været brugt meget. Nationalmuseets folk fortalte, at den var af sandglimmersten og rimeligvis var beregnet til maling af krydderier eller andre "mindre portioner".

Nationalmuseet ville gerne have kværnen, men det var ikke Danefæ og vi beholdt den. I mange år lå den i min fars have i en stenhøj. Da han så døde, fik jeg den, fordi det var mig, der fandt den.

Jeg har altid tænkt, at den engang skulle afleveres til et museum, men hvis der bliver alvor i planerne om at bevare huset i Varpelev, skal den tilbage dertil. Der hører den jo hjemme."

Kilder:
Svend P. Jensens manuskript (i væsentlig grad)
Landsbyer på Stevns, Bind 2
Østsjælland. Kirkeskovs forlag
Danmarks kirker

Formand for Ranestedets bestyrelse:
Benthe Sletten
Tlf. 5626 6218